Aflevering og afhentning

 

 

Vi lægger meget vægt på, at afleveringen af barnet forløber så harmonisk som muligt. Vi giver os tid til en snak med forældrene, hvor vi bl.a. kan udveksle informationer om barnet, der er vigtige for os eller jer at vide.

Forældrene er velkomne til at være i børnehaven sammen med børnene, men det er vigtigt, ikke mindst i begyndelsen og i perioder, hvor barnet af en eller anden grund føler sig utrygt, at forældrene siger farvel og tydeligt viser, at de nu forlader børnehaven.

Det er en god ide, hvis det er svært at få sagt farvel, ikke at trække afskeden for længe ud. Vi hjælper selvfølgelig gerne jer og barnet med at sige farvel, vinke m.m.

Har I brug for mere støtte/hjælp til at få sagt farvel, så snak med os om det.

Børnehaven har ansvaret for børnene fra det øjeblik, de er afleveret til en medarbejder, som skal krydse alle børn af ved ankomsten, så vi til enhver tid ved, hvor mange børn, der befinder sig i børnehaven.

Når børnene bliver hentet, skal de sige farvel til medarbejderne, så vi kan ”krydse dem ud”. Husk at informere os om, hvis andre henter dit barn.

 

Naturbørnehaven åbner kl 7 i Egebo børnehave. Såfremt barnet skal med bussen til skoven, skal man afleveres senest kl 8.15, således at der er tid til at sige ”godmorgen og lande”.

 

I skoven kan man afleveres fra kl 8.45. Vi ser gerne at alle børn er mødt inden kl 9.30, således at de bliver en naturlig del af dagens aktiviteter.

Har man brug for at aflevere meget senere end kl 9.30, må man meget gerne give besked på sms 51 15 11 38.

 

Ønsker man at hente sit barn i skoven er det senest kl 15.15. I Egebo kan man hente fra kl 15.45.

 

Børnehaven lukker kl 17, dvs. at man skal have hentet sit barn og have forladt institutionen kl 17, således at personalet kan gå hjem.

 

Onsdag er fast turdag. Mødetid denne dag er senest kl 9. Afhentning foregår fra kl 15 i Egebo.

 

Siden er sidst ændret: 11-06-2019 Til top